Psykoterapi i Svendborg
I Svendborg by, ligger min klinik, hvor jeg arbejder med at få unge ud af Perfekthedsfængslet. Jeg giver redskaber til; at få modet til at være den, du drømmer om at blive.
Det som ofte står i vejen er angst, stress, spiseforstyrrelse, tvangstanker, overtænkning, uro, lavt selvværd, men det kan også være noget helt andet. Uanset lærer jeg de unge at ændre uhensigtsmæssig tankegang til hensigtsmæssige tanker.
Jeg har forløb med psykoterapi, kognitiv psykologi, coaching - alt efter hvad der passer til den dig.
Til perfektionisten har jeg udarbejdet et særligt 7-ugersforløb: UperfektPerfekt.
Lær hvordan du kigger i spejlet uden at blive skuffet.
Her lærer du at fokusere på dine værdier og styrker fremfor at bruge energi på negative tanker om dig selv, din krop og dine præstationer. Det er coaching, psykoterapi og livsvejledning i et 7- ugers forløb kaldet UperfektPerfekt - Vejen ud af perfekthedsfængslet.
Lige nu spilder du år efter år på at hade din krop, skælde dig selv ud, eller føle dig mindre værd.
Du er villig til at arbejde for et bedre liv uden evig skæld ud og dårlig samvittighed over ikke at præstere nok eller hele tiden.
Passer nogle af nedenstående beskrivelser på dig?
-
Du skal altid lige arbejde lidt mere så bliver du lykkelig
-
Du overvejer konsekvenser ved hver eneste sætning du siger i store forsamlinger
-
Du køber dyrt smukt tøj til at dække over din uperfekte krop
-
Du lover dig selv hver aften; at i morgen gør du det bedre
-
Din to-do- liste er uendelig
-
Du gør dig umage hele tiden: Den perfekte datter, den perfekte veninde, den perfekte studine, den perfekte kollega / den perfekte søn, ven, studerende…
-
Du drømmer om en dag at kigge i spejlet uden at blive skuffet
-
Du vil være den dit image udstråler, men der er bare så langt derhen
-
Du ved godt hvad du burde gøre, du ved bare ikke hvorfor du ikke gør det
-
Du føler dig utilstrækkelig, aldrig er noget godt nok……
Så er UperfektPerfektforløbet nok noget for dig
Forløbet er tilrettelagt så du hurtigst muligt opnår et liv med glæde, positive tanker, balance og selvkærlighed.
Det er ligeledes tilrettelagt så du finder dine styrker og hvordan du implementere dem i dit liv, så du opnår de mål og drømme du har for dit liv.
At gå fra at hade sine tanker, sin opførsel, sin krop til at blomstre er frigørelse af negative mønstre og læren om at stoppe selvbebrejdelserne, selvhadet og utilstrækkelighedsfølelsen.
Du er i virkeligheden for klog til at være fanget i det selvhad som du er fastspændt i….Inderst inde ved du godt at være perfekt ikke vil udrydde den sorg du prøver at leve med. Men du kender ikke andre veje.
” For at få det bedre med dig selv må du være indstillet på at arbejde massivt med dig selv fremfor blot at træne, skælde dig selv ud og sammenligne dig med andre ” Men selvfølgelig ikke alene, via psykoterapi, coaching og livsvejledning, her i Svendborg, hjælper jeg dig til at opnå:
-
At kroppen ikke er din fjende, men en ven du skal leve resten af dit liv med
-
At forstå hvorfor nogle dage ender med hovedet under dynen
-
At vejen til det du drømmer om, ikke handler om det du GØR, men det du TÆNKER
-
At vende nedturene til et reality check
-
Finde dine unikke styrker og få dem ud i livet
-
At kroppen, følelser og tanker er forbundne – den ene vil altid påvirke de andre to
-
Ændre dine tanker og få magten over søndagen
-
At du ændrer dit perspektiv på dine livssituationer
-
At du ændrer dine reaktionsmønstre for at få et liv i balance
UperfektPerfekt uddanner unge til at slutte fred med dem selv, udfolde deres potentiale og samtidig leve et liv hvor fokus er på glæde, succeser og selvtilfredshed.
Udtalelser fra tidligere klienter:
"Da jeg startede mit forløb, havde jeg ikke lyst til at stå op af sengen, og ville bare glemme, hvad end jeg havde rodet mig ud i.
Det gik ud over kvaliteten af min uddannelse og i sidste ende blev jeg smidt ud.
Det værste ved det var, at jeg ikke kunne sætte ord på, hvad det præcist var der gjorde, at jeg mistede motivationen.
Forløbet fik mig til at lære mig selv bedre at kende, og lærte, at jeg levede i benægtelse, og jeg var blevet til en person, jeg ikke kunne lide, for jeg var blevet overmandet af mine skyggesider.
Jeg lærte at holde af mig selv og være ærlig overfor mig selv og lever nu med et princip, der hedder rene intentioner, så man både kan åbne op for de rigtige relationer og skubbe det ting væk, som holder mig nede" Kristoffer 28 år
"Jeg har været i et forløb hos Anne og jeg føler at det har været meget givende for mig.
Det har fået mig til at reflektere over mig selv og har hjulpet mig ift. at forstå og arbejde med mine dårlige tankemønstre.
Jeg er en ung pige, der har en tendens til at tænke grimt og kritisk om mig selv og det har derfor været en stor hjælp at snakke med en person, der kan forstå og hjælpe med at sætte ord på og som forstår hvorfor man udvikler den form for tankesæt.
Det har også været super fedt at prøve nogle øvelser og få værktøjer til at finde ro og en tro på sig selv.
Jeg synes at jeg nu er blevet bedre til at deale med min usikkerhed og styre mine tanker". Kirsten 20 år